onsdag den 7. september 2011

Sælg selv og skab en bedre bundlinie!!

I disse vanskelige tider, hvor det næsten er umuligt at få solgt sin bolig - og især til den pris, man troede det var værd for blot 1 år siden, kan du måske minimere dit tab eller skabe en bedre bundlinie ved selv at sælge din bolig.

Der findes efterhånden en del sider på nettet, hvor du for få eller ingen penge, kan få lov at annoncere. F.eks. hos Robinhus kan du købe en SELVSALGSPAKKE til få penge. Du får en salgsopstilling og billedmateriale og får din ejendom på BOLIGSIDEN.

Skal dit selvsalg være en succes, kræver det, at du er meget realistisk med prisen og at du deler fortjenesten ved selvsalget med din køber.

DU skal altså selv finde køberen, MEN TIL GENGÆLD bør holde dig langt væk fra papirarbejdet og især slet ikke give dig i kast med at få skrevet noget som helst ned. Søg uvildig og professionel rådgivning, ellers hænger du på 10 års ansvar for fejl og mangler uden at din køber har mulighed for at forsikre sig. De fleste købermæglere, ejendomsmæglere og advokater har en samlet pakke, som du kan købe og som leder både dig og køber smertefrit og glat igennem overdragelsen - og til en helt anden pris, end du typisk betaler i mæglerhonorar og markedsføring.

Så på med vanten. Få malet, gjort rent og ordnet haven og spring så ud i dit nye projekt som "sælger" i ordets bogstavligste forstand.

Hele Danmark har brug for, at der går hul på boligbylden. Der er masser af købere i markedet - de skal bare alle sammen have solgt først.

HUSK: det vigtigste i forbindelse med dine bestræbelser er at være MEGET realistisk med prisen på din bolig - OG skal du købe noget nyt, så HUSK at bytteprisen jo også er noget lavere end, da dit hus kunne sælges til en højere købesum.

GODT SALG derude....